DIY planteskilte

Små holdbare planteskilte der kan bruges år efter år! De tager ikke lang tid at lave og kræver få materialer:

– Cernit eller fx. Fimoler eller andet der kræver brænding i ovnen på ca 130grader

– bogstavstempler (kan købes i bog og idé [Link til stempler med bogstaver] til kun 79,95 og vi kommer til at bruge dem til meget andet!)

– kagerulle og kniv

Cernitleren blødgøres ved at masere den lidt i hånden og kan herefter rulles ud ca. 3mm tyk, brug en kniv og skær dem i ca 7 x 1,5cm store stykker. Efterskær spidsen og brug nu bogstavsstemplerne til at skrive navnet på alle dine spirer og afgrøder 

Bag dem i ovnen efter forskriften på lerpakken. Jeg har læst mig frem til at de bliver mere hårdføre af at give dem lidt længere tid så her fik de 30 minutter på 130grader så slukkede jeg ovnen og lod dem stå i eftervarmen – tadaaaa virkelig fine og praktiske små planteskilte der kan bruges år efter år! Men lad dem nu ikke ligge ude i naturen, det er trods alt et plastmateriale som naturen ikke kan nedbryde 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *