Det skrider stille og roligt fremad med både planlægning af afgrøder og udførelsen af højbedene. Det tager lidt længere tid end jeg havde regnet med, men det gør det hele, når man har en lille stump med på armen og det vi ikke når i år, når vi nok næste år (eller året efter) 🙂
Højbede
Allerførst blev der taget mål til de nye højbede og det var lidt svært at finde de rette mål. For at kunne lave et ordenligt sædskifte i køkkenhaven, skal der gerne gå fire år, før der igen plantes de samme planter samme sted. Derfor vil jeg gerne have fire bede, så det er let at holde styr på, hvad der skal stå hvor næste år. Der skal være siddeplader på begge sider af højbedene, så det er let at arbejde i bedene. Nogle vil nok mene, at det er en ret doven måde at holde køkkenhave på, men jeg gider simpelthen ikke bruge min tid på at stå bøjet mellem rækkerne og luge ukrudt 😉 Efter at have målt op i haven endte jeg med fire højbede på 90 x 120 cm. Så var den lette del klaret.
Jeg havde aldrig forestillet mig, at det skulle være så svært at vælge materialer til bedene. Efter hvad jeg kunne læse mig frem til, er lærk det bedste træ at bruge, da det har en meget lang holdbarhed, men prisen er også derefter. I første omgang, og som køkkenhavenovice, er det en ret stor investering og det er ikke en mulighed på nuværende tidspunkt. Derfor gik jeg i gang med at undersøge alternative muligheder og valgte fyrretræ, som er væsentligt billigere, men holdbarheden er noget kortere. Tænker man udelukkende på holdbarhed er det oplagt at bruge trykimprægneret træ, men det anbefales ikke, når man har med fødevare at gøre. Jeg forhørte mig derfor i byggemarkedet og hos nogle tømre, som alle anbefalede mig at male det trykimprægnerede træ og på den måde indkapsle trykimprægneringen, så den ikke kommer i kontakt med grøntsagerne. Men den løsning var jeg ikke helt tilfreds med, da der også er kemikalier i maling og så har vi samme problem ingen. Økologisk maling er muligvis et godt alternativ, men det er også ret dyrt, da det primært sælges på nettet. Jeg overvejede derfor at fore bedene med plastik beregnet til havedamme, da det skal kunne bruges til fisk og der derfor bør være tænkt over kemikalieindholdet. Det betyder dog ikke, at man kan dyrke fødevarer deri og derudover er det ikke testet, hvordan forskellige former for træbeskyttelse og bassinfolie påvirker hinanden (mht. kemikalier). Efter hvad jeg kunne læse mig frem til på diverse haveforums, er det derfor ikke den bedste løsning. Jeg er klar over, at man ikke skal tro på alt, hvad man læser på nettet, men jeg er heller ikke overbevidst om, at det er den bedste løsning.
Jeg endte derfor med at vælge rent ubeskyttet fyrretræ og det må holde, så længe det holder (ca. 5 år har jeg læst mig frem til). Når de ikke længere står, kan jeg genoverveje lærketræet til nye kasser.
Jord til bedene
Jord er jo ikke bare jord, men det er en del mere kompliceret end, hvad jeg havde forestillet mig. Man kan godt blive ret forvirret af at søge på nettet, så jeg har anskaffet mig en bog om gødning. Den hedder “Naturlig gødning i haven” og den kan varmt anbefales. Jeg vil gerne dyrke så økologik og miljøvenligt som muligt, men der er altså mange ting at tænke over. Det bedste er uden tvivl at anlægge en kompost og dermed kunne bruge sin egen jord, så man ved, hvad den indeholder. Men projekt må vente til engang i fremtiden. Jeg har derfor valgt at hente kompost på den lokale genbrugsplads, da jeg har læst mig frem til, at folk generelt er tilfredse med den. Der er nok ikke så meget næring i den, så det har jeg tilført i form af en købt champignon kompost. Det skulle gerne indeholde alt muligt lækkert, som gør jorden og planterne godt. Det indeholder også hestemøg, så jeg er fri for selv at hent det og have det liggende. Jeg har også flyttet en masse regnorme over i højbedene, så de kan arbejde med jorden. Jeg håber derfor, at jeg er på rette vej til at få en dejlig jord, som grøntsagerne gerne vil gro i 🙂
Frøsortering og opdeling af køkkenhaven
Allerede i januar startede jeg med at gennemgå alle mine frø fra sidste år. Der var både succeser og fiaskoer, men desværre flest af sidstnævnte. Jeg har haft køkkenhave i to år, men sidste år gik alt galt, da jeg var højgravid og måtte indse, at jeg havde været alt for ambitiøs og glemt min tilstand 🙂 Det var dog også det år, hvor det for alvor gik op for mig, hvem mine bedste køkkenhavevenner er: bønnerne! De små buskbønner krævede absolut intet af mig. De blev sået direkte i jorden i maj og af 14 små planter, kunne jeg høste 150 skønne velsmagende bønner (grønne snitbønner). Der var mange flere, men dem tog sneglene sig desværre af.
Eftersom jeg ikke fik sået særlig meget sidste år, har jeg mange frø tilbage og har kun købt lidt salat og selvfølgelig masser af bønner – både de grønne snitbønner, men også gule og lilla, sorte stangbønner, hestebønner og pralbønner. Man skal selvfølgelig elske bønner ligeså meget, som jeg gør, hvis man skal have så mange i sin have.
Heldigvis var ingen af mine frø blevet for gamle, så jeg satser på, at de bliver til noget i år. Mærket er underordnet og prisen burde ikke være afgørende for, om de giver et godt udbytte. Det eneste forskel er vist, at de billigste ofte er unavngivne sorter.
Jeg havde lavet en super god plan over, hvor de forskellige ting skulle stå i højbedene, men den er kommet til revidering. Jeg var vist lidt for optimistisk med pladsen. Jeg lægger en opdateret plan op, når den bliver færdig.
Næste indlæg kommer bl.a. til at handle om gode og dårlige naboer i køkkenhave. Det er nemlig ikke lige meget, hvilke planter der står ved siden af hinanden, da de både kan påvirke hinanden positivt og negativt.