Nu er der efterhånden næsten gået to måneder siden, det meste blev sået i køkkenhaven, så det er blevet tid til en lille opdatering 🙂
Nogle ting er gået bedre end andre og nogle ting er slet ikke gået godt.
Bed 1 – kartofler, spinat og hestebønner
Midt i april lagde jeg Frieslander kartofler, som er en tidlig sort, der ikke blomstrer, men er klar omkring Grundlovsdag afhængig af vejret og læggedatoen (mine var ikke klar Grundlovsdag). Jeg lagde også Linzer kartofler, som er en middeltidlig sort, der egner sig godt til at gemme.
Det hele startede rigtig godt i dette bed med masser af spinat og både hestebønner og kartofler voksede fint. Men pludselig er kartoflerne eksploderet i vækst og er blevet 0,5 meter høje! De har uden tvivl haft det for godt i den nye kompost, selvom de ingen champignonkompost fik. Det var ikke meningen, da de fuldstændigt har slugt spinaten og hestebønnerne, som nu er meget ranglede. Jeg havde ellers set i et havemagasin i tv, at kartofler og hestebønner er det perfekte match, så jeg havde store forventninger til dette bed. For at gøre ondt værre, har gårsdagens skybrud lagt hele herligheden ned, så nu er der ikke meget håb for nogen af delene. Jeg har derfor gjort et desperat forsøg på at rede kartoflerne og jeg har været nødsaget til at trimme toppene lidt, for at få plads til noget trådhegn, som kan støtte dem. Det er ikke optimalt at klippe i toppene, da de er livsvigtige for planterne og konsekvensen kan desværre blive, at de går i vækststop og der derfor ingen kartofler bliver til mig, øv! 🙁 Nogen gange må man bare lære på den hårde måde…
Bed 2 – forårsløg, porre, salat, kål og kamilleblomster
I dette bed står det noget anderledes til. Intet i dette bed har jeg før haft held med at dyrke, så forventningerne hertil er meget små. Men det hele spirer i år! Der er små forårsløg og porre på vej. Første år jeg havde køkkenhave såede jeg begge dele uden succes og mine købe planter året efter var heller ingen succes. I år har jeg sået igen og jeg håber at den nye jord uden ukrudt vil gøre en forskel. Jeg har set i et engelsk havemagasin (Gardeners World), at man ikke behøves at tynde ud i sine porre. De bliver ganske vidst lidt mindre end ellers, men det ikke så meget, for så kan man høste af dem løbende og derved tynde ud i den alligevel.
Salaten stortrives – især pluksalaten, som danner et tykt tæppe og smager skønt! Den blandende salat som jeg såede, kommer også ganske fint, men vårsalaten visner næsten med det samme, at den viser sine små spirer. Jeg tror ganske enkelt, at jeg har fået sået den for sent, da den ikke bryder sig om varme. Jeg sår derfor noget andet salat i stedet – måske ruccula eller spinat.
Det var meningen, at der skulle vokse radiser på grønkålens plads, indtil det blev tid til at så dem, men det skete ikke. Jeg kunne ikke bestemme mig for, hvad pladsen skulle bruges til og om der skulle stå grønkål eller bladselleri. Det giver nu sig selv, da det er blevet tid til at så kålen og mine bladsellerispirer er døde. Jeg såede dem i nogle dumme små potter indenfor og de var første støre nok til at blive delt, da rødderne var vokset igennem potterne og derfor hverken kunne deles eller vokse mere. Den fejl begår jeg ikke igen i næste år.
Sidste år forsøgte jeg forgæves at så kamilleblomster, men det blev til ganske få blomster. Min køkkenhavejord var simpelthen for hård og tør, så der var ikke rigtigt noget, der kunne får ordentligt ved og vokse i den. I år ser det anderledes ud og der er fine grønne kamilleplanter på vej.
Bed 3 – buskbønner, jordbær og tallerkensmækkere
Det første jeg gjorde var at flytte de gamle jordbærplanter over i dette bed. Der var mange udløbere, som jeg lavede til nye planter, så der er en god blanding af nye og gamle. Jeg var lidt spændt på, om de overlevede flytningen, da man helst ikke skal flytte etablerede jordbærplanter, men de har klaret det ganske godt. De er fulde af blomster og grønne bær, der bare venter på, at solen kommer tilbage. Der går ikke lang tid, før vi kan mæske os i dejlige bær 🙂
Jeg plantede jordbærerne i tre rækker og indimellem dem plantede jeg buskbønner. De skulle være gode naboer og det er dem, jeg før har haft størst succes med at dyrke. Jeg plejer at dyrke grønne snitbønner og de passer stort set sig selv og giver et stort udbytte på relativt få planter. Jeg har derfor udvidet til også at have gule og lilla snitbønner i år. De klarer sig alle ganske fint, men de lilla bønner er noget mere “voldsomme” i størrelsen end de andre. De fylder mere i bredden og i højden, selvom ingen af dem bliver særligt høje. Buskbønner behøver normalt ikke støtte og vælter ikke. De er gode imellem jordbærerne, da de hverken stjæler alt lyset eller alt pladsen.
Tallerkensmækkerne kommer rigtig fint og pynter langs den ene siden af bedet. De er primært sået for synsskyld, men også så de kan pynte i salater, m.m.
Bed 4 – gulerødder, rødbeder, pastinakker, persillerødder og ærter
I dette bed har inddelingen været vigtig, da ikke alle planterne er lige gode naboer. Det er bl.a. derfor, at ærterne er brugt som barriere og adskiller gulerødder og rødbeder fra pastinakker og persillerødder. Rødbeder og pastinakker er ikke vilde med hinanden og står derfor længst fra hinanden.
Pastinakkerne har længst spiretid, men der er kommet ganske få op – måske har det alligevel noget med rødbederne at gøre, selvom de derimod ikke ser ud til at være mærket af det. Jorden er tætpakket af rødbeder og der skal tyndes ud i dem. I stedet for at gøre det på én gang og kassere de udtyndede planter, gør jeg det løbende og bruger bladende i salater. Der er jo ingen grund til at smide mad ud 🙂
Jeg har sået harlekin gulerødder og jeg har store forventninger til farverne, når de bliver store nok til at spise. Jeg har før haft besøg af den berygtede gulerodsflue og det er bestemt ikke sjovt. De brune huller og pletter tager altså lidt af glæden ved at trække nye gulerødder op jorden. Jeg har undersøgt, hvordan man bedst beskytter sig i mod gulerodsfluen og det må klart være et net eller en anden form for overdækning. Mine tætpakkede bede, og ikke mindst opbindingspinde til ærter, gør dog, at jeg ikke synes det er den bedste løsning i mit bed. Jeg har derfor undersøgt alternative løsninger og er kommet frem til to. Den første er at plante tagetes, da gulerodsfluen eftersigende ikke bryder sig om lugten. Jeg har valgt den, jeg synes lugtede grimmest (selvom det var meget fristede at plante f.eks. appelsintagetes, men jeg tror idéen med lugten forsvinder) og håber, at de kan skræmme dem væk. Jeg har læst at fluen har to flyvninger (en i maj og en i juni mener jeg) og jeg har derfor ventet så længe, som muligt med at så. På den måde håber jeg, at jeg kom udenom den første flyvning. Derefter opstår problemet, når der skal tyndes i planterne. Det kan fluen lugte på lang afstand. Jeg venter derfor med at tynde ud, til jeg kan trække små gulerødder op og spise, og dermed give plads til, at de andre kan vokse. Alternativt kan man tynde ud omkring skumringstid, da fluen ikke flyver mere på dette tidspunkt. Jeg ved ikke om nogen af dele virker, men jeg håber.
Ærterne jeg har sået er af egen avl, så dem har jeg også høje forventninger til. Indtil videre vokser de rigtig fint og de blomstre allerede. Jeg mener, at sorten de stammer fra, ikke er en særlig høj sort og derfor har en mere busket vækst. Jeg har dog alligevel konstrueret et bambusstativ til dem – også lidt for synets skyld 😉