Forspiring vs. direkte såning

Forspiring

Så snart solen skinner en lille smule i slutningen af vinteren, kribler det i fingrene efter at plante og så. Men det betaler sig virkelig at slå koldt vand i blodet. Hvis man kun har mulighed for at forspire indendørs, skal man vente, da varmen får de små spirer til at vokse helt vildt. Man får sjældent sunde planter ud af det og i stedet får man skrøbelige og ranglede planter, som ikke er til at håndtere. Der er også meget arbejde forbundet med forspiring og det er derfor, at jeg forspirer så lidt som muligt. De små planter ender oftest med at blive forsømt og kasseret. Til gengæld spirer de fleste planter villigt udendørs, hvis man først sår dem, når det er varmt nok.

Jeg har selvfølgelig endnu engang forspiret en del og fortrudt det, men med nogle planter er det svært at komme uden om forspiring. I år har jeg sået mine busktomater i slutningen af februar og de er blevet til flotte robuste planter, som er blevet pottet om 3 gange og venter nu på, at komme ud i krukker. Sidste år fik jeg dem sået for sent og de nåede aldrig at bære tomater, så i år får de ekstra kærlig 🙂

Jeg har også forspiret squash, aubergine, agurk, appelsin- og lakridstagetes (estragontagetes), bladselleri og basilikum. Det er jeg glad for, da det er blevet til flotte planter. Derimod er mine salater og øvrige krydderurter ikke noget at råbe hurra for – de er virkelig ranglede og minder mig igen om, hvorfor jeg helst vil forspire mindst muligt.

Direkte såning

Men højbedene er plantet til og de første spirer kiggede frem først i maj. Kartoflerne blev lagt midt i april og de har vokset godt lige siden. Imellem de tre rækker har jeg sået spinat og hestebønner. Jeg har gjort mig umage med sammensætning af planter i de forskellige bede, både i forhold til gode og dårlige naboer, men også i forhold til, hvornår de forskellige afgrøder skal høstes.

Fordelingen ser således ud:

Bed 1

Kartofler (Linzer og Frieslander), spinat og hestebønner

Bed 2

Forårsløg, porre, salater, kål og kamilleblomster

Bed 3

Jordbær, buskbønner (grøn, gul og lilla) og tallerkensmækkere

Bed 4

Gulerødder, rødbeder, tagetes, pastinakker, persillerødder og ærter.

Der er mange ting i de forskellige bede og det kommer til at stå tæt, men det er meningen. De forskellige afgrøder skal gerne komme til at afløse hinanden og mindske ukrudtet. Derudover har mange af planterne eftersigende gavn af hinandens selskab, så det bliver spændende at se, hvorvidt det kan ses på udbyttet.

I næste indlæg går jeg lidt mere i dybden med indholdet af de forskellige bede og deres udvikling 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *